2011
En glasbeholder ved indgangen til udstillinger er fyldt med hvide bomuldshandsker. Her kan man blive klædt på til at gå på udstilling. Handskerne er af den type som konservatorer og andre, der ’gerne må røre’ originale kunstværker, iklæder sig, for ikke at ødelægge og tilsmudse værkerne. Den fysiske påklædning bliver et billede på den mentale påklædning – hvordan ruster vi os til mødet med kunst?