Be my Guest

2011

_MG_6020.jpg

På damaskduge fra Georg Jensen har Dalgaard skrevet eller tegnet motiviske oplæg, som etniske kvinder fra Place de Bleu på Nørrebro siden har broderet og hæklet på. Alle motiver kredser om måltidet og dets forskellige konventioner, der enten opretholdes eller forkastes. F.eks. en dug med broderede opdragelses-sentenser som ’leg ikke med maden’, ’albuerne ned fra bordet’ etc. – eller et andet eksempel på en dug med et stort fad og hænder, der rækker ind mod fadet. Eller en tredje med broderede fødder og skriften ’giv os i dag vort daglige brød’. Projektet handler om måltidet som en kulturel, personlig og social gestus, hvor vi viser os selv og inviterer andre til at deltage.

Make my Cake , 2011

Danske indvandrerkvinder med mellemøstlig baggrund videregiver i projektet Make my Cake opskriften på en kage, de holder særligt af. Bagere i området omkring Skovhuset, Værløse får opskrifterne og sætter kagerne i produktion som ”ugens kage”. Kagerne kan købes hos bageren og i Skovhusets café i udstillingsperioden. Projektet tager udgangspunkt i kagen som generøs og social gestus, og bliver dermed et konkret vidnesbyrd derom.