2010-2011
I projektet I Suppose We are All pro Pose har brodøser fra hhv. Marokko og Syrien fået hver deres fotostat på teaterlærred af en poserende vesterlandsk kvinde i naturlig størrelse. Kvinderne er blevet opfordret til at brodere frit på de portrætterede kvinder og dermed skabe en viderebearbejdning af kvinden som udtryk. Efterfølgende har Dalgaard bearbejdet billederne yderligere ved at bemale dem til de færdige værker. Projektet er en udveksling og et kulturmøde, der udforsker kulturelle koder, forskellige forståelser af det æstetiske og det kvindelige.